fbpx

Efteruddannelse i rytmik 2024

10 fredage fra den 13. september – 29. november.  

  • Masser af inspiration til institutionens rytmikundervisning.
  • 10 fredage hvor vi leger, synger og trommer.
  • Lege/sange som passer til de 1-6 årige.
  • Hvad er Rytmik?
  • Hvordan kan rytmik bruges som et pædagogisk redskab?

At bruge rytmik i dagligdagen giver adgang til bedre forståelse for det enkelte barns behov og niveau indenfor følgende pædagogiske temaer: Sprog, motorik, kropsbevidsthed og socialt sammenspil.

Rytmik kan være med til at synliggøre og støtte op om sociale relationer, opløse generthed, pirre nysgerrighed og understøtter hver enkelt i gruppen samt opbygger fællesskabet. Med rytmik kan der arbejdes konstruktivt med mobning, ligesom rytmik kan bane vej for nemme sejre, skabe umiddelbar glæde og gode grin.

Hvem henvender efteruddannelsen sig til?

Efteruddannelsen henvender sig til dig som bevidst vil arbejde med disse fokusområder, med afsæt i musik, motorik og musikalske lege, samt til dig der arbejder med rytmik i institutionen og nu trænger til fornyelse.

Hvad tilbyder vi:

  • Et spændende forløb, hvor du vil blive fyldt med inspiration samt være med til at inspirere
  • Vi vil arbejde med trommerytmer, så du er i stand til at understøtte rytmikundervisningen med tromme
  • Vi vil lege og udforske, forskellige rytmikredskaber, som bolde, tørklæder, rasleæg, faldskærm, pinde mm.
  • Vi giver ideer til sanglege og musikalske projekter
  • Vi gennemgår rammelege og fagtelege
  • Vi giver inspiration til brug af instrumenter
  • Vi går i dybden med logisk opbygning af rytmikforløb
  • Hvad er det der får rytmik til at fungere, og hvor går det galt?
  • Hvad er kaos og det vilde, og hvordan kan det transformeres og bruges konstruktivt?
  • Vi bygger i fællesskab forståelse for den gode lektion

Der medfølger mappe med sange, ideer, samt en melodihusker

Evaluering

Vi vil evaluere undervisningen, rådgive og inspirere. Dette giver mulighed for at afprøve, justere og udvikle de ideer og forslag, som uddannelsen indeholder, krydret med jeres egne input. Dermed tilpasses undervisningen præcis jeres pædagogiske situation, institutions rammer og behov.

Sted: Rytmikhuset, Nordre Frihavnsgade 17, 2100 Østerbro

Pris: 8.100

OBS : Efterårsferie i uge 42 & lukket den 25. oktober.

Det siger kursisterne

Rytmikhuset er fantastisk. Tusind tak for at være en god inspiration, og for den gode undervisning. Jeg bliver fyldt med god energi hver gang jeg er i Rytmikhuset.

Susana Fuleki, Pædagog i Børnehuset Lindelund Gillesager

Dejligt med god inspiration. Alle personer som arbejder med børn, burde gå på denne efteruddannelse i rytmik.

Majbritt Menander, Pædagog i Rosenborg Frihavns Børnehave 3