Koncerter/teater

Der kommer nye koncerter forår 2019 

 

 

 

 

Tilmelding kan ske her

Leg et eventyr - en interaktiv eventyrfortælling om ”Ulven  og de 7 Gedekid”

Musik og bevægelse for aldersgruppen 5-8 år.

Leg et eventyr lover sjov og spændende fordybelse i eventyrets fortælling. Eleverne oplever at være medskabende og at skulle bruge egen fantasi og kreativitet i en iscenesættelse af eventyret. Vi leger os ned gennem eventyrets mange lag og giver derved eleverne en sjov og reflekteret totaloplevelse. Resultatet er en lille forestilling, som eleverne kan vise for forældre og andre elever. Vi giver børnene mulighed for at lege sig ned i eventyrets mange lag. Det kropslige og musikalske arbejde med følelser, attituder og stemninger i eventyret er med til at udvide og udvikle børnenes forståelse af handling og kompleksitet i fortællingen. Det at have udlevet dele af eventyret på egen krop sætter desuden gang i nogle spændende refleksioner og koblinger hos børnene, som er grundlag for en helt naturlig perspektivering.

Eleverne trænes i:

  • Kreativt arbejde på baggrund af samspillet mellem fantasi, viden og erfaring.
  • At forstå og forholde sig til betydninger, tematikker og eventyrets dramaturgi.
  • At lytte, forstå, reflektere og gengive inden for egen forståelsesramme.
  • At udtrykke sig visuelt, dramatisk og verbalt.
  • Sprogudvikling: artikulation, stemmeføring og ny sproglighed.
  • Koncentration.
  • Kropssprog.
  • At veksle mellem at give og tage fokus.
  • Samarbejde.
  • Fællesskab, fællesforpligtelse.

 

knap_blaa

 

Varighed 45 min.

Max 28 børn

Pris: 4000 kr.

Sted: Egnet lokale hos jer.